For en uges tid siden ca, fik jeg oliepumpe drevet fra speedline. Størrelsen er som forventet korrekt, men jeg kan se at selve plastikken ser anderledes ud. Ikke at det har nogen betydning tænker jeg ikke, men bare interessant.
- Den forkert indkøbte til venstre, den gamle i midten, og den nye til højre
Men det betød jo selvfølgelig, at jeg nu kunne få installeret oliepumpen. Jeg er dog hen ad vejen blevet i tvivl om hvordan. Jeg havde jo som det allerførste jeg købte for over et år siden, købt en helt ny oliepumpe fra scootershop.dk som havde udsalg pga. de lukkede. Men jeg tror ikke den passer! Den kunne sikkert godt laves så den passer, men der er flere slanger og studser end den originale som det ses her
Som det ses, er den gamle ret meget ligetil – én slange ind, og en anden ud. Den nye derimod, har én slange ind også har den to slanger ud igen. Måske den ene er til vacuum? Også er der en studs i bunden, som jeg ikke ved hvad er til. Jeg besluttede mig istedet at shine den gamle op, da denne jo har virket fint. Og resultatet blev ganske udmærket synes jeg !
Så kan jeg imellemtiden se om jeg kan finde ud af om den nye pumpe kan installeres, hvis den den bliver blændet af i den ekstra studs, og slange på en måde.
Der er desuden gode nyheder omkring skjoldene! Helt tilbage i starten af august sidste år, skrev jeg nogle tanker jeg havde om at få malet Street Magicen og anskaffe mig farvekoder og evt. maling. Det skrev jeg om her. Og det er så faktisk endt med nok at blive min redning. Min oprindelige plan var jo ikke at male skjoldene, men købe nye i original farverne. Det kan ikke længere lade sig gøre. Og da alle autolakørene jeg har snakket med ikke har kunnet skaffe farverne, begyndte jeg at blive ret fortvivlet på om jeg kunne få det i original farven. Men KB Motorservice har en kontakt i tyskland, som simpelthen kan lave Suzuki farverne udfra farvekoder. Og dem vidste de jo også ved KB Motorservice hvad var til Street Magicen. Så nu er der bestilt maling, og min lokale maler her i Randers (prof-lak.dk) er klar på opgaven, selvom jeg selv anskaffer malingen! Så skjoldene er nu indleveret og jeg afventer at få malingen leveret fra tyskland! Det ender nok desværre ud i at blive en del dyrere end jeg først havde regnet med, men sådan er det jo bare desværre.
Her er nogle billeder af skjoldene før de er blevet malet. Så kan i også se hvor grimt det var lavet!
Det var alt for denne gang!