Der er sket en del små ting siden sidst. Sidst skrev jeg om, at jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle gøre med mine låse, da den under sædet var ret slidt, hvilket også galt tændingslåsen. SpeedLine vendte tilbage og fortalte at der ikke længere kunne skaffes nyt låsesystem til Street Magic, så jeg måtte istedet renovere det jeg allerede har, hvilket jeg også synes er lykkedes ret godt.
Jeg er dog ikke nået til tændingslåsen endnu, men det kommer senere
Da jeg modtog det sidste sæt blinklygter her forleden, og fik sat originale stik på disse, har jeg også fået gjort den nye bagskærm klar, som jeg skrev om tilbage i starten af Juni i Care Package #4. Udover at få monteret de nye blinklygter på den, fik jeg også poleret den baglygte jeg havde som var noget falmet
-
-
Før
-
-
Efter
Og monteret på den nye bagskærm ser det således ud, sammenlignet med den gamle
Jeg har ikke et billede af den gamle foran lige nu, men den var MEGET falmet. Skærmen kommer du ikke på, da jeg ikke er helt klar til det endnu
Blinklygterne kom også på foran, så fronten er så småt ved at være færdig nok til at jeg kan sætte forlygten på!

Som det kan ses på billedet ovenfor er jeg også kommet igang med at montere konsollerne på styret. Konsollen til bagbremsen var meget mat, så den fik en gang autosol og lignede pludselig en ny igen!
Lige pt kun i venstre side, da jeg ikke lige ved hvad jeg skal gøre ved væskebeholderen som sidder i højre side. Den er originalt malet sølv, men overvejer om jeg ikke burde polere den op ligesom konsollen i venstre side, så de matcher. Men det er bare ikke originalt jo! Jeg mangler også grebsklinger. Der sad sorte på da jeg fik street magicen, så skal have fat i nogle nye originale
Til sidst fik jeg også monteret det nye horn som jeg købte helt tilbage i .. Ja det går så op for mig nu at jeg helt tilbage før Care Package #1 købte nogle andre ting, som jeg aldrig har fået skrevet om.. Det må lige blive senere, men kort fortalt indeholdt den Horn, Motorophængs bøsninger og en ny oliepumpe!
Da jeg fik tingene malet hos Dan-color havde jeg åbenbart glemt at sende tank/horn holderen med, så denne er jeg blevet nødt til at klare selv, Den fik en god omgang sandblæsning og blev malet med zink spray hvorefter hornet blev monteret. Ser ganske fornuftigt ud synes jeg selv!