For at kunne få malet Street Magic’en i original farverne blev jeg selvfølgelig nødt til at anskaffe mig nogle farvekoder. Efter at have ledt efter disse på nettet i lang tid, besluttede jeg mig istedet at kontakte en Suzuki forhandler, og der lå tilfældigvis en lige i nærheden. Men de kunne faktisk ikke hjælpe mig med dette.
De henviste istedet til KB Motorservice i Skive, som de mente lå inde med den nødvendige info og kunne bestille malingen hjem også hvis jeg skulle få brug for det. Jeg havde på forhånd fundet frem til diverse farvekoder på nettet, men var stadig i tvivl om det nu var de rigtige jeg havde fundet, og det kunne damen jeg snakkede med hos KB Motorservice sandsynligvis hjælpe mig med.
Jeg ønsker som sagt at få lavet Street Magic’en i stand, så den fremstår så tæt på originalen som mulig. Farven jeg ønsker at have skjoldene i er den blå/lilla. Der er, så vidt jeg ved, kun denne farve og almindelig sort. Den jeg selv havde for mange år siden var i den blå/lilla så det skal denne også være. Tanken var at købe nye skjolde i den blå/lilla farve og male dem jeg har i sort og evt. sælge eller beholde selv. Jeg har noget maling fra min Polo i sort det sikkert kan bruges!
Nå, men damen hjalp mig frem til følgende koder i Suzukis farveindex:
- Stellet og hjulene har samme farve. De har farve koden 12R, som hedder Tight Silver Metallic
- Skjoldenes farvekode hedder Y0P, som hedder Candy Moon Shadow Blue
- Variomatik skjoldet, som er sort normaltvis bruger 019, som simpelthen bare hedder Black
- Plastik dækslet der sidder foran koblingen, på variomatik skjoldet havde farvekoden Y0J
- Hun kunne ikke finde nogen farvekode på fodhvilerne desværre
Det var alt for denne gang. Nu skal jeg sådan set bare have fundet ud af hvad jeg gør. Skal det pulverlakeres og er det overhovedet muligt med sådanne farvekoder ? Eller skal det autolakeres ?