Tilbage i slutningen i oktober blev jeg enig med mig selv om at de ting jeg kunne få pulverlakeret skulle pulverlakeres, da dette holder bedre end alm. autolakering, af hvad jeg har hørt. Problemet ved det er dog, at man i de fleste tilfælde så mister noget glans, metallic effekt og begrænser sig på farvekoderne. Det gav sig også hurtigt tilkende da jeg forsøgte at finde farvekoder inden for pulverlakering der matchede dem Street Magicen havde. Jeg fandt dog frem til et firma som hed Dan-Color, som havde lavet deres egne metallic farver til pulverlakering. Efter at have set disse farver og vendt hvilken farve jeg skulle bruge til de ting som skulle males, blev jeg hurtigt enig med mig selv om at Dan-Color skulle udføre arbejdet. Og nu har jeg så endelig fået tingene tilbage, efter lid tumult og travlhed i firmaet, men resultatet er blevet rigtig godt !
Der er selvfølgelig flere ting, som er blevet malet, mest sort, og stellet har fået samme farve som fælgene. Der kommer nogle flere billeder når jeg lige får tid til at kigge på det hele 🙂