Der bliver en del ting som skal skiftes ud på Street Magicen for at den kan blive pæn igen efter min mening. Jeg har rimelig godt styr på hvad der skal skiftes, men kan ikke købe det hele på én gang som det er lige nu, så det kommer over forskellige omgange 🙂
I denne omgang er det blevet til følgende:
Ting fra SpeedLine.dk | Pris |
---|---|
2 stks. Bridgestone ML50 dæk | 699,00 |
1 sæt nye krumtaps lejre + simmerringe | 349,95 |
Nye bremseklodser til for | 149,95 |
Nye bremsebakker til bag | 139,95 |
Ny kickstarter aksel | 260,95 |
I ALT | 1600,70 DKK |
Valget på lige netop disse ting er grundet at jeg ikke rigtig kan komme videre før det er på plads, og her tænker jeg primært krumtapslejrene 🙂 Dækkene er dem som den er født med originalt. Vi havde skåret kickstarter akslen over ifbm. at kickstarter skjoldet skulle males, og da kickstarter foden var svejset på denne var der ikke rigtigt andet at gøre. Jeg har ikke købt originale bremsebakker / klodser da disse koster en formue, og ærligt, så tror jeg ikke de gør det synderligt bedre end disse 😛
Som det også lige kan anes på billederne har jeg fået delt motorblokken i 2, som faktisk er nogle dage siden. Den er også samlet igen med de nye lejre og simmerringe, det kommer der lige nogle billeder af senere !