Så kom tiden endelig hvor jeg synes at jeg ville bestille nye skjolde. Jeg manglede bagskærmen, tankskjoldet og begge blæserskjolde. Mangler også bagskærmen over baghjulet, men denne kommer først senere. Jeg har ikke lige fået et samlet billede fra tingene i kassen, men i første omgang fik jeg heller ikke tankskjoldet med, fordi SpeedLine simpelthen valgte at sende de ting de havde på lager nu også eftersende tankskjoldet når de får det hjem. Men her er tingene så, nogle af dem monteret som det kan ses.
Og hvor er det længe siden jeg har set så flot en bagskærm (hvis nogensinde) !
Ting fra SpeedLine.dk |
Pris |
Dæksel over tank – blå – originalt |
798,95 |
Bagskærm, øvre – blå |
799,95 |
Blæserskjold ved tænding – orignialt |
309,95 |
Blæserskjold ved cylinder – originalt |
179,95 |
I ALT |
2.033,70 DKK |
Det eneste problem jeg løb ind i her var at der var en bolt knækket i motorblokken som holdte cylinderblæserhus skjoldet. Det er den eneste bolt, som holder dette skjold udover at det er klikket sammen med det andet. Men den blev boret ud og nyt gevind blev skåret, og som det kan ses på det sidste billede ovenfor, så sidder bolten i.
Faktisk lige som jeg sidder og skriver det her, kommer tankskjoldet ind af døren.. Men det er desværre ikke det rigtige jeg har fået! Det ligner mest af alt, at det er en ikke-malet udgave jeg har fået, trods det at jeg bestilte en blå. SpeedLine er kontaktet, og til min skræk, fortæller de mig at selvom det selvfølgelig er en fejl at jeg ikke har fået en blå, så er der en risiko for at de ikke længere kan skaffe det blå tankskjold da dette muligvis ér gået ud af produktion! De ville undersøge sagen og vende tilbage.